FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER

Dadelbar med mørk chokolade

A pat on the back with a snack attack.

Hvis snacktrangen melder sig, men du i disse helsetider helst vil undgå at stille den lille sult med sukkerfyldt slik eller tunge kager, kan du i stedet sætte tænderne i en lækkerblød dadelbar med chokolade og nødder. 

Disse små dadelbarer med chokolade og pistacie smager så godt, at man helt glemmer, at de faktisk næsten er sunde. 

Her får du opskriften på en super lækker og selvforkælende snack. De er nemme at lave selv og kan varieres på lige præcis den måde du ønsker ift. topping og størrelse. En perfekt hapser til at stille den lille sult. 

Få opskriften her!

Ingredienser til 6 dadelbarer

Dadelmasse
130g. Friske dadler (fx Medjool dadler)
50g. Soltørrede abrikoser
35g. Hasselnøddekerner
50g. Mandler
2 spsk. Havregryn
1 spsk. Kokosolie
¼ tsk. Salt

Overtræk
50g. Mørk chokolade 70 %
15g. Grønne usaltede pistacienødder uden skal

Udstyr 
1 firkantet plastikbeholder, ca. 18 x 12 cm


Fremgangsmåde

1.
Udsten dadlerne, og hak dadler og abrikoser groft.

2.
Tænd ovnen på 175°. Hæld hasselnødderne i et lille ovnfad, og rist dem i ovnen i 10 minutter, til de dufter, og hinderne begynder at løsne sig. Tag hasselnødderne ud af ovnen, og gnid de løse hinder af i et rent viskestykke. Afkøl nødderne let.

3.
Kom dadler, abrikoser, hasselnødder, mandler, havregryn, kokosolie og salt i en foodprocessor eller minihakker, og blend det hele sammen til en klistret masse.

4.
Læg husholdningsfilm i en lille firkantet beholder, og tryk daddelmassen ud i bunden af beholderen i et jævnt lag, som er 1½ cm tyk. Glat overfladen med en ske, og sæt beholderen på køl i mindst 4 timer, gerne natten over.


Overtræk

1.
Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Hak pistacienødderne groft. Smør eller pensl den smeltede chokolade ud på toppen af den kolde dadelmasse i et jævnt lag, og drys med pistacienødder. Sæt den på køl, indtil chokoladen er størknet, og skær den herefter ud i 6 aflange barer.

2.
Opbevar barerne i en lukket beholder på køl indtil servering.

 

Se flere af vores lækre opskrifter her

God fornøjelse.

Roar — blog

Velkommen til RoarBlog

På vores blog deler vi viden, meninger og generel begejstring om, hvad det vil sige at leve et sundt liv. Vi håber, du vil få lige så meget ud af at læse vores posts, som vi har fået ud af at skrive dem.

  • 30/8-2025

    Graviditet og allergier: overblik og trygge råd
  • 29/8-2025

    Fertilitetsyoga: sådan påvirker motion fertiliteten

    Fertilitetsyoga: lær hvordan rolig motion, åndedræt og afspænding kan støtte din cyklus, reducere stress og skabe balance i fertilitetsrejsen.

  • 28/8-2025

    Gravide træning: hvilke sportsgrene kan du dyrke?

    Gravide træning: Lær hvilke sportsgrene du trygt kan dyrke under graviditeten, hvordan du tilpasser intensiteten og hvilke tegn du skal være opmærksom på.

  • 27/8-2025

    Progesteron: naturlig balance ved lavt progesteron

    Lavt progesteron kan give uro og kort lutealfase. Læs hvordan du forstår din cyklus og støtter naturlig hormonbalance gennem livsstil og kost.

  • 26/8-2025

    Ægløsningstest: hvornår har jeg ægløsning

    Ægløsningstest: Lær hvornår du har ægløsning, hvornår du skal teste, tolke resultater og time samleje for at øge chancen for graviditet.

  • 25/8-2025

    Kvindelig cyklus: derfor er det vigtigt at følge den

    Menstruationssmerter og cyklusfaser: Lær hvorfor det er vigtigt at følge din kvindelige cyklus, spotte mønstre og finde lindring i hverdagen.

1/6

Se alle artikler

Good things will happen