Den polske biokemiker Casimir Funk skabte i 1912 begrebet ’vitamine’ ud fra en sammensætning af ordene vita/vitale, som betyder ’liv/for livet’ på latin, og aminer, idet B1-vitamin indeholder en ’amin’-del. Aminer er en kemisk gruppe. Senere erkendte forskere, at disse essentielle nye næringsstoffer ikke ligner hinanden kemisk, og at de kan tilhøre mange andre kemiske stofgrupper end amin. Navnet vitamin blev dog fastholdt, og ordet vitamin indgår i dag i alle verdens sprog, men med forskellige endelser, som f.eks. vitamina på spansk.
Med opdagelsen af B1-vitaminet – som det første af de 13 kendte vitaminer – blev opdaget i 1912, har forskere fra hele jorden arbejdet på at forstå den rolle, hvert enkelt vitamin spiller for, at kroppen fungerer normalt – og der forskes stadig på livet løs.
De 13 vitaminer inddeles i to grupper:
Alle kan blive enige om, at vitaminer er en gruppe af stoffer, som er nødvendige for en normal funktion af kroppen, og som mennesket skal tilført gennem kosten i en daglig mængde. Mængden angives i mikrogram (µg) eller milligram (mg).
Anbefalingerne for det nødvendige daglige indtag af vitaminer bliver udarbejdet og jævnligt revideret i et samarbejde mellem eksperter fra de nordiske lande og udgives i rapporten ’Nordiske Næringsstof Anbefalinger’. Viden om og indholdet af de enkelte vitaminaktive stoffer i de enkelte fødevarer er en vigtig brik, når anbefalingerne skal omsættes til kostanbefalinger. Det er Fødevarestyrelsen, som udarbejder disse anbefalinger.
Forskere må dog erkende, at selv godt 100 år efter, at det første vitamin blev fundet, er der stadig noget gådefuldt over denne gruppe stoffer. Hvordan har fødevarers indhold af vitaminer ændret sig over tid? Hvilke funktioner har de enkelte vitaminer? Og hvad er det optimale indtag for at bevare et sundt liv hele livet.
Indholdet af vitaminer i fødevarer varierer. Således kan specielt frugt og grønt have store sortsvariationer, f.eks. inden for de forskellige æble- og hvidkålssorter, ligesom A- og D-vitamin i mælk kan have sæsonvariation på grund af forskelle i foder og dyrenes levebetingelser. Ligesom vi i dagligt tale siger, at ’vi bliver, hvad vi spiser’, afspejler indholdet af vitaminer i animalske produkter også vitaminindholdet i det foder, vores husdyr spiser. Viden om produktionen af animalske fødevarer kan benyttes til at øge indholdet af vitaminer i vores fødevarer. Det kan ske ved at fravælge sorter, hvor indholdet f.eks. er lavt, og ved at optimere foder og gødning således, at indholdet af vitaminer øges. Denne optimering kan betegnes som bioberigelse, da den påvirker produktionsprocessen på en naturlig måde og udelukkende ved at ændre og gerne forbedre vækst og avlsbetingelser.
Har du lyst til at læse mere om La Roar valg af vitaminer kan du klikke her.
Del denne artikel
Roar — blog
På vores blog deler vi viden, meninger og generel begejstring om, hvad det vil sige at leve et sundt liv. Vi håber, du vil få lige så meget ud af at læse vores posts, som vi har fået ud af at skrive dem.