FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER

Græskarsuppe

Græskar er i sæson og er derfor dejlig at bruge i efterårskøkkenet. Græskar kan bruges i en lang række opskrifter og indeholder blandt andet folat og vitamin A- og C, nogle af de samme vitamer som i FertilityCare. De smager dejligt og mætter godt, så de kan være skønne at bruge i disse kommende køligere tider som del af et nærende og varmt måltid.

Du kan tilberede græskar på mange måder og de kan indgå i både morgenmad, frokost og aftensmad. De kan bages i ovnen med andre rodfrugter og urter, du kan bruge dem til mos, du kan lave cremer og saucer med dem til pasta. Eller de kan bruges i grød og risotto. Du kan også putte lidt græskarmos i dejen til dine pandekager som vi tidligere har delt - her erstatter du blot bananerne med lidt græskar. Det er en god måde at få lidt ekstra grøntsager, og så giver de dejlig mæthed og fylde.

Græskar holder sig fint i op til 14 dage og ellers kan de sagtens fryses. Du skal dog være opmærksom på at konsistensen muligvis ændrer sig lidt, og efter optøning bliver de en smule mere bløde. Derfor er de efter frys bedst egnet til suppe eller mos.

En af vores yndlingsmåder at bruge græskar på i køkkenet er i en varm suppe med kokosmælk og krydderurter. Det er nemt, mættende og smager skønt.

Ingredienser til græskarsuppe:

  • 1 hokkaidogræskar
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 tsk spidskommen
  • Chili efter smag
  • 1 terning grøntsagsboullion opløst i kogende vand
  • 400 ml kokosmælk
  • Rosmarin eller timian (eller dine yndlingskrydderurter)
  • Salt og peber
  • Har du grøntsager til overs fx et par gulerødder, en rød peber eller lidt broccoli så smid endelig det med

Fremgangsmåde:

  • Vask hokkaidogræskaret og skær det i tern
  • Skyl og hak løg, hvidløg, chili og evt resterende grøntsager
  • Steg alle grøntsager i en stor gryde med en god sjat olivenolie, salt, peber, krydderier og krydderurter i et par minutter
  • Hæld rigeligt med vand over grøntsagerne og lad det koge op sammen med boullionterningen
  • Sænk varmen og lad det hele simre under låg i ca en halv time, eller indtil grøntsagerne er blevet møre
  • Blend suppen med en stavblender direkte i gryden
  • Herefter tilsættes kokosmælken langsomt ved svag varme og omrøring
  • Bland den cremede suppe godt
  • Smag til med salt og peber
  • Server varm med lidt creme fraiche, et skvæt olivenolie, ristede græskarkerner og hjemmelavede rugbrødscroutoner

Enjoy!

Roar — blog

Velkommen til RoarBlog

På vores blog deler vi viden, meninger og generel begejstring om, hvad det vil sige at leve et sundt liv. Vi håber, du vil få lige så meget ud af at læse vores posts, som vi har fået ud af at skrive dem.

  • 3/12-2025

    Amming, genopretning efter fødsel og tips til nye mødre

    De første uger efter fødslen er en tid, hvor kroppen heler, hormonerne skifter retning, og amningen skal finde sin rytme. Det kan føles både smukt...

  • 2/12-2025

    Hvordan forbedre din fertilitet naturligt: kost, livsstil og vigtige vaner

    Når du gerne vil forbedre fertiliteten naturligt, handler det sjældent om store kure eller stramme planer. Det handler om små vaner, der giver hormonerne mere...

  • 1/12-2025

    Grøn smoothie med grapefrugt og broccoli

    Grøn smoothie med grapefrugt og broccoli 
    En frisk og aromatisk grøn smoothie med let bitterhed fra grapefrugt, blidhed fra broccoli og varme toner fra ristet sesam....

  • 30/11-2025

    Æggemuffins med grønt (høj på protein)

    Disse æggemuffins er en enkel, nærende og proteinrig morgenmad, der er let at forberede og ideel på travle dage. Kombinationen af æg, grøntsager...

  • 29/11-2025

    Hvordan søvn påvirker din fertilitet

    Søvn påvirker fertiliteten mere, end man måske tror. Ikke dramatisk, men stille og konsekvent, fordi kroppen bruger natten til at regulere hormoner, modne æg, reparere...

  • 28/11-2025

    Stress og fertilitet: hvad forskningen siger i 2025

    Stress påvirker hormonerne langt mere, end man ofte tror. Ikke ved at “slukke” fertiliteten, men ved stille og roligt at skubbe til rytmen i kroppen....

1/6

Se alle artikler

Good things will happen