Fertilitet og hormonsystement

Ordet hormon kommer fra det græske ord hormao, som betyder at stimulere og sætte i gang - og det er lige det, hormoner gør.

Hormoner er kemiske substanser – molekyler – der fungerer som budbringere mellem cellerne i kroppen. De bærer instrukser til cellerne, om hvad de skal. Det kan for eksempel være en besked om, at de skal dele sig eller danne et bestemt protein.

De fleste tænker nok på vores kønshormoner, når de hører ordet hormon, men kønshormonerne er kun en lille del af det væld af hormoner, som findes i kroppen. Hvert enkelt hormon har et job i kroppen, og hvert hormon passer til en unik receptor på overfladen af cellerne. Fuldstændig som en nøgle i låsen på en dør.

Man skal bruge en bestemt nøgle for at kunne åbne døren, og hormonerne er disse nøgler. Når først et hormon har sat sig på sin receptor, ”åbnes” cellen, og hormonet kan aflevere sin besked. Hvis ”låsen” er ødelagt som ved fx insulin-resistens, kan døren ikke åbnes, og niveauet af det pågældende hormon vil stige i kroppen, men uden at der sker en reaktion inde i cellen.

Frigivelse af hormoner

Hormoner dannes primært i det, man kalder de endokrine kirtler, hvoraf de vigtigste i denne sammenhæng er skjold-bruskkirtlen, binyrerne, æggestokkene, bugspytkirtlen, hypofysen og hypothalamus. Alle disse kirtler kontrollerer vigtige fysiologiske funktioner i kroppen som for eksempel knogledannelse, immunsystemet og biologiske transformationer som overgangen fra det fertile liv til menopause.

Kirtlerne kontrollerer kroppens funktioner ved at frigive hormoner, som rejser via blodbanen i et stort kommunikativt netværk, hvor dele af hjernen fungerer som den øvre detektor. Det er hjernen, der har den øverste kontrolfunktion. Det er den, der bestemmer, hvilke hormoner der skal frigives og hvornår.

Når hjernen fornemmer, at kroppen ligger lavt på et bestemt hormon, sender den besked til kirtlen om at producere det pågældende hormon, indtil den del af hjernen, som vi kalder hypothalamus, forstår, at niveauet er fint og signalerer til kirtlen, at den skal stoppe produktionen, indtil niveauet igen er lavt. Feedback-mekanismer mellem hjerne og hormoner er dermed regulerende for vores krops balance. Derfor påvirker hormoner hundredvis af biologiske processer i kroppen.

Kønshormonerne

Østrogen, testosteron, og progesteron kaldes for kønshormonerne, og de kontrollerer blandt andet hår- og muskelvækst, menstruationen og fertiliteten. Insulin, TSH, kortisol, DHEA og melatonin influerer på fysiologiske processer som forbrænding, humørsvingninger og evnen til at håndtere stress. Fedtceller er de største endokrine kirtler i kroppen. Fedt udskiller blandt andet hormoner som leptin, der regulerer appetitten, og adiponectin, der regulerer, hvordan du forbrænder fedt.

Et kosttilskud kan være med til at understøtte din hormonelle balance