Antallet af ekstremt for tidligt fødte børn (født før uge 28. graviditetsuge) faldt med 90% under den landsdækkende Covid-19 lockdown periode. Det viser en helt ny undersøgelse, som Neonatalafdelingen på Rigshospitalet (RH) har udført sammen med Statens Serum Institut (SSI).
Forskerne har via data fra Den Nationale Screenings Biobank set på antallet af alle nyfødte børn i perioden 12. marts – 14. april 2020 og sammenlignet med tal fra den samme periode i de fem foregående år, 2015 – 2019.
I alt omfattede det nye studie 31.180 nyfødte. Heraf blev 1.566 født for tidligt (dvs. før uge 37 i graviditeten). Det samlede antal fødsler ændrede sig ikke i lockdown perioden, lige som antallet af børn født efter uge 28 heller ikke var forskelligt fra de foregående år.
På samme måde var der heller ikke nogen forskel på fødselsraten i perioden før lockdown (januar – februar) i forhold til de seneste fem år.
Selvom neonatalafdelingerne landet over er blevet bedre og bedre til at behandle ekstremt for tidligt fødte børn, har de fortsat en stor risiko for at få alvorlige sygdomme og komplikationer. Derfor er det meget kraftige fald, som man har observeret i antallet af ekstremt for tidligt fødte børn, interessant både for det enkelte barn, de kommende forældre og i et samfundsmæssigt perspektiv.
En af forskerne bag studiet, Morten Breindahl, der er ledende overlæge i Neonatalafdelingen på Rigshospitalets Juliane Marie Center, forklarer.
- Der kan være mange forskellige årsager til en tidlig fødsel, og i de fleste tilfælde er der ikke en enkelt årsag. Men der er ingen tvivl om, at Danmarks COVID-19 lockdown har ændret vores liv drastisk ved, at den fysiske kontakt er stærkt reduceret, at vi har fået et skærpet fokus på god hygiejne, ligesom mange aktiviteter og sammenkomster er blevet sat på standby.
Alle disse faktorer kan potentielt have haft en betydning for antallet af ekstremt tidligt fødte i perioden. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke ved præcist, hvad forklaringen er, understreger overlæge Morten Breindahl.
Forskerne påpeger, at det er nødvendigt med flere undersøgelser for at udelukke, at der samtidig har været en stigning i antallet af dødfødsler eller andre komplikationer til graviditet og fødsel. Og der er også brug for at kigge nærmere på de gravides adfærds- og kontaktmønstre. For at kunne svare på disse spørgsmål, er der således brug for yderligere studier, både af biobankregistre og på de kliniske afdelinger.
Forskergruppen har allerede planlagt at dykke dybere ned i data for at se, hvad der karakteriserede de gravide og deres fødselsforløb i lockdown perioden. Endvidere er der blevet startet et bredere nationalt og tværfagligt samarbejde omkring vurderingen og konsekvenserne af fundet.
Studiet er endnu ikke blevet fagfællebedømt (peer-review). Det skal derfor tages med forbehold. På Københavns Universitet, Rigshospitalet og Statens Serum Institut offentliggøres forskningsresultater ellers generelt ikke, før den videnskabelige artikel er fagfællebedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
I dette tilfælde har vi imidlertid vurderet, at resultatet, som er en iagttagelse, er så vigtigt, at det bør efterprøves i andre lande og gøres til genstand for diskussion blandt sundhedspersonale, så man hurtigst muligt kan nærme sig årsagen, siger overlæge Michael Christiansen på SSI.
Læs mere i artiklen i 'preprint' versionen uden peer-review: ”Changes in premature birth rates during the Danish nationwide COVID-19 lockdown: a nationwide register-based prevalence proportion study”.
Læs evt. også vores artikel om søvn her.
Del denne artikel
Roar — blog
På vores blog deler vi viden, meninger og generel begejstring om, hvad det vil sige at leve et sundt liv. Vi håber, du vil få lige så meget ud af at læse vores posts, som vi har fået ud af at skrive dem.