Lad os starte med at understrege, at folsyre er et vigtigt vitamin for dig, der planlægger graviditet - både før graviditet og i den første tid af graviditeten. Folsyre er et B-vitamin - B9 for at være helt præcis - der bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde.
Supplerende indtag af folat øger folatstatus hos moderen. En lav folatstatus hos moderen er en risikofaktor i forhold til udvikling af neuralrørsdefekter hos det voksende foster. Da de neurale rør lukkes tidligt i graviditeten, allerede omkring 22-29 dage inde, er det vigtigt at tage folat-tilskud allerede fra graviditet begynder at blive en overvejelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler 400 μg folat op til ønsket graviditet og gennem hele første trimester. Derfor siger vi ligeledes, at La Roars kosttilskud er til “så snart den søde tanke melder sig”. Udover at støtte din baby bidrager folat til immunsystemets normale funktion og spiller en rolle i celledelingsprocessen.
Folsyre er den overordnede betegnelse for B9-vitaminet, men vidste du, at der findes forskellige former for det? Tillad os at forklare. Typisk adskiller man mellem to forskellige former for folsyre: folinsyre som er den syntetiske form, og folat der er den naturlige form.
Hos La Roar benytter vi den naturlige folsyrekilde 5-methyltetrahydrofolat (5-MTHF). Denne folsyrekilde er en aktiv form for folsyre, hvilket spiller en rolle for dens biotilgængelighed - altså hvordan den omdannes og optagetes i kroppen.
Folat skal i modsætning til folinsyre nemlig gennemgå et par enzymkonvertering mindre. Dog skal det sige, at hvad end du vælger folat eller folinsyre, så har de to den sammen sundhedsanprisning, nemlig at folsyre bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde. Du kan læse mere om vores folat her.
Det kan være utrolig svært at opnå tilstrækkelige mængder af folat selv, når du forbereder kroppen på graviditet- og det er sikkert også derfor Sundhedstyrelsen anbefaler folat via et tilskud. Folat dannes i planter og i mikroorganismer og vi kan ikke selv danne vitaminet og må derfor få folat via den kost, vi spiser. Du kan finde folat fx i spinat, broccoli, æg, bælgfrugter, brune bønner, brød og gryn. Andre kilder er bær (fx jordbær og hindbær) og frugter (fx mangofrugt og papaya).
Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage et folat-tilskud som supplement til din kost, da den anbefalede dosis for gravide er betydeligt større end den mængde folat, man typisk kan få gennem kosten.
Del denne artikel
Roar — blog
På vores blog deler vi viden, meninger og generel begejstring om, hvad det vil sige at leve et sundt liv. Vi håber, du vil få lige så meget ud af at læse vores posts, som vi har fået ud af at skrive dem.