I et tidligere blogindlæg bragte vi første del af 'sukker og fertilitet'. Her så vi på de fysiologiske grunde til sukker er blevet lidt af en udskældt størrelse.

Denne gang ser vi på sukkeret fra en ernæringsmæssig synsvinkel. Sukker fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater bestående af Glukose (druesukker, dextrose), Fruktose (frugtsukker), Galaktose (findes i mælk).

De ser umiddelbart meget forskellige ud, men rent ernæringsmæssigt er der ikke den store forskel. Glukose og fruktose har en lidt anderledes kemisk struktur, mens sakkarose er et sukker sammensat af en glukose og en fruktose. Så for at komme tættere på et svar kan vi fx tage fat i det glykæmisk indeks.

De forskellige sukkerarter får vores blodsukker til at stige i forskelligt tempo.

Glykæmisk indeks er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, når du har spist en bestemt mængde af en madvare. Ofte bruges glukose som en reference med en indeksværdi på 100. Har en fødevare har et højt glykæmisk indeks (altså over 100), bliver kulhydraterne omdannet til sukker og optaget hurtigt (en hurtig stigning i blodsukkeret), mens fødevarer med lavt glykæmisk indeks er længere om at blive optaget i blodet. Fødevarer med et højt glykæmisk indeks er som regel mindre mættende.

Set ud fra det perspektiv kan man sige, at noget sukker er bedre for os end andet. Agavesirup ligger i bunden af indekset, og er derfor længst tid om at omdannes i kroppen, hvilket også giver en længere mæthedsfornemmelse. I den modsatte ende har vi majssirup, som er den måske nok mest anvendte form for sukker, når det kommer til forarbejdet mad, ganske enkelt fordi den er billigst, og det er blandet andet derfor den hjemmelavede bolognese, ketchup eller kage trods alt er bedre for os end den forarbejdede lavet på majssirup.

Dette stemmer overens med fødevarestyrelsens officielle kostråd om en varieret kost. Læs alle kostrådene her.