PCO vs. PCOS - og hvad kan du selv gøre?

Ifølge Sundhedsstyrelsen forekommer PCO hos ca. 20 % af alle danske kvinder i den fødedygtige alder og er dermed den hyppigste hormonforstyrrelse hos kvinder i denne alder. Man bruger også udtrykket polycystisk ovarie syndrom PCOS. PCOS angiver, at mange kvinder med PCO samtidig har flere andre tegn på hormonforstyrrelser.

PCO 

PCO er forkortelsen for polycystiske ovarier (altså æggestokke), hvilket egentligt ikke er en helt korrekt betegnelse, da det egentlig ikke er cyster. Det er derimod en hel perlerække af antralfollikler - dvs. follikler med en ægcelle i, som er stagnerede i deres sidste modningsstadie, fordi de ikke får noget hormonelt signal fra hjernen til ægløsning.

Man har oftest PCO på begge æggestokke, men nogle kvinder har det kun på den ene. PCO forekommer hos ca. 20 % af alle kvinder i den fertile alder, især hos unge kvinder.

PCOS 

PCOS er forkortelsen for polycystisk ovariesyndrom, hvilket henviser til at man, ud over at have PCO, også har et eller flere symptomer, som har sammenhæng med PCOS, fx insulinresistens, hirsutisme, forhøjet kolesterol.

Rigtig PCOS er altså mere en metabolisk sygdom, som hindrer ægløsningen, hvorimod PCO “bare” er en betegnelse for, at der står mange små ægblærer klar, som af én eller anden årsag ikke får signal fra hjernen til ægløsning. Det forekommer hos ca. 5-10 % af alle kvinder i den fertile alder i Danmark.

PCOS er den hyppigste endokrine lidelse hos kvinder i den fertile alder, og er en af de hyppigste årsager til infertilitet.  

De kliniske symptomer er:

• Udebleven menstruation eller uregelmæssige menstruationer eller lang cyklus
• Infertilitet
• Hirsutisme
• Akne
• Ofte overvægt eller for meget visceralt fedt (tyndfedme)
• Alopeci (hårtab)
• Acrochordon (skin tags/stilkvorter)
• Vægtøgning - sker normalt omkring taljen i modsætning til en samlet vægtforøgelse
• Depression

Tegn/symptomer, som kan afsløres via laboratorietests eller andre prøver:

• Højt antal randstillede antralfollikler
• Højt testosteronniveau
• Forhøjet insulinniveau/insulinresistens
• Forhøjet LH
• Nedsat SHBG (transportprotein, som binder testosteron og hindrer høje frie niveauer i blodet)
• Anormal lipidprofil
• Forhøjet blodtryk

Længere nede skal vi se mere på tre forskellige typer PCO, deres rodårsager og hvad man kan gøre. 

Følgesygdomme ved pcos

Man ved ikke alt om PCOS endnu, men én af fællesnævnerne hos rigtigt mange PCOS patienter er insulinresistens. Ved insulinresistens er insulinreceptorene blevet “døve” for insulins signal, og det betyder at blodsukkeret ikke kommer ind i cellerne og omdannes til energi. Derfor er blodsukkeret forhøjet og kroppen producerer endnu mere insulin - det er en ond cirkel. 

Cellerne i ovarier hos kvinder med PCOS ser ud til at være insulinresistente, hvilket får ovariernes theca-celler til at producere mere testosteron. De høje insulinniveauer nedsætter SHBG-niveauerne, som medfører øget niveau af frit testosteron. SHBG er nemlig et protein, der skal binde testosteron, så niveauerne holdes indenfor normalen. Et højt testosteronniveu medfører et konstant forhøjet niveau af LH, hvilket gør at ovarierne ikke får signal til ægløsning.

Follistatin, også kendt som activin-bindende protein, er et protein, der i mennesker kodes af FST-genet.

Follistatin:

• Spiller en rolle i udviklingen af æggestokken
• Er nødvendig for at producere insulin

Muligvis kan variationer i FST-genet hos PCOS-patienter prædisponere nogle, for lettere at udvikle PCOS. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget ved det. Som man siger i Functional Medicine: “Genes load the gun. Environment pulls the trigger”.

PCOS er risikofaktor for andre sygdomme: 

• Diabetes
  
  
• Hjertesygdom
  
  
• Forhøjet blodtryk
  
  
• Infertilitet
  
  
• Endometriecancer
  
  
• Overvægt
  
  
• Kvinder med PCOS har ofte forhøjet LDL kolesterol
  
  
• Homocystein-niveauer er øgede hos patienter med PCOS
  
  
• Kvinder med PCOS har oftere forhøjet CRP (inflammationsmarkør)
  
  
• Kvinder med PCOS har ofte en reduceret total antioxidant-status og øget oxidativ stress
  
  
• Kvinder med PCOS aborterer i højere grad end kvinder uden PCOS
  
  
• Kvinder med PCOS har fire gange så mange tilfælde af hypertension (forhøjet blodtryk) end kvinder, der ikke har PCOS
• Insulinresistens og hyperinsulinæmi øger blodtrykket 

Så har du PCOS er der al mulig grund til at gå i gang med årsagsbehandling - også selvom du ikke har planer om at blive gravid. 

Tre typer PCOS

Der findes bl.a. tre forskellige bagvedliggende årsager til overskud af androgener eller PCOS

1) Insulinresistent PCO
2) Post p-pille PCO
3) Inflammatorisk PCO 

1. Insulinresistent PCOS

Den mest almindelige årsag til PCOS er insulinresistens, som er kendetegnet ved for høje insulin niveauer.

Syv ud af ti, der har fået diagnosen PCOS, har insulinresistent PCOS. Insulinresistens og høje insulinniveauer kan føre til vægtøgning, kredsløbssygdomme, osteoporose og diabetes 2 - og det kan medføre androgen overskud, hvis man er genetisk disponeret for PCOS.

For meget insulin påvirker ovarierne ved at hæmme ægløsning, og bevirker at der dannes testosteron i stedet for østradiol. For meget insulin stimulerer hypofysen til at producere mere LH, som bevirker endnu større androgen overskud. Insulin sænker SHBG niveauerne, hvilket resulterer i endnu større mængder fri testosteron.

Man har insulinresistent PCOS hvis man opfylder kriterierne for PCOS og har insulinresistens.

Insulin resistens konstateres ikke ved måling af blod glukose niveauerne, men ved måling af enten:

- Fastende insulin
- Glukosebelastningstest
- HbA1c 

Det kan du selv gøre:

• Udeluk i en periode hurtige kulhydrater fra kosten. Kosten bør bestå af langsomme kulhydrater, protein og omega-3 rige fedtkilder 
• Periodisk faste med et 8 timers spisevindue, har også vist sig at kunne forbedre insulinfølsomheden.
• Motion øger kroppens insulinfølsomhed.
• Undgå p-piller, da p-piller kan forværre insulinresistens.
• Magnesium øger kroppens insulinfølsomhed.
• Alfa-liponsyre forbedrer insulinregulering, og fremmer en sund udvikling af follikler i ovarierne.
• Myo-inositol forbedrer insulinfølsomheden, reducerer androgener og genopretter regelmæssig ægløsning. D-chiro-inositol forbedrer insulinfølsomheden i hele kroppen. Myo-inositol forbedrer insulin og FSH signalering inde i ovarierne. 

2. POST P-PILLE PCO

Et stop med p-piller kan efterfølges af en periode med symptomer, der kan ligne PCOS, uden rigtigt at være det.

1. P-piller kan skabe eller forværre insulinresistens, og kan være en medvirkende faktor til insulinresistent PCOS.
2. P-piller undertrykker ægløsning (som jo er formålet med p-piller). For de fleste vil ægløsning begynde igen, når de stopper med p-piller. Men hos nogle går der flere måneder - eller år - før ægløsningen går i gang igen. I den periode kan man opfylde kriterierne for PCOS diagnosen.
3. Når man stopper med p-piller med lav androgen indeks, så som Yasmin, så kan der opstå en midlertidig stigning i androgener. Da androgenniveauet er forhøjet, så kan man opfylde kriterierne for PCOS diagnosen, men mængden af androgener bør falde igen 1-2 år efter p-pille stop.

En god indikator for, om der er tale om post-pille PCO, er ved at se på, hvordan din menstruation var, inden du startede på p-piller. Var den regelmæssig? For så er det et rigtigt godt tegn på, at du ikke har rigtig PCOS, men p-pille induceret PCO.

Ofte er de eneste kliniske fund ved p-pille PCO et højt antal randstillede antralfollikler (ses ved ultralydsscanning) og høj LH i forhold til FSH.

Det kan du selv gøre:

• Vær tålmodig – det kan tage tid før ægløsningen starter igen.
  
  
• Spis sundt og spis kalorier nok. Sørg især for at få nok af de langsomme kulhydrater (min 150 g kulhydrat), fordi de fleste kvindekroppe har brug for kulhydrater for at kunne skabe ægløsning.
  
  
• Normale zinkniveauer undertrykker androgener, og støtter ovariefunktionen. P-piller kan forårsage zinkmangel.
  
  
• Paeonia lactiflora og Glycyrrhiza glabra kan hjælpe med at bryde den hormonelle ”status quo”, der nogle gange ses efter p-pille stop. Disse to urter tilsammen har en synenergistisk normaliserende virkning på hypofysens hormoner. 

3. Inflammatorisk PCOS

Inflammatorisk PCOS er forårsaget af inflammation og toksiner. Inflammation spiller også en rolle i de to foregående typer af PCOS (insulinresistens forårsages af inflammation), men det er den primære årsag ved inflammatorisk PCOS. Inflammation forstyrrer hormonreceptorer og undertrykker ægløsning, og stimulerer androgen produktion i både binyrer og ovarier. Inflammation kan blandt andet forårsages af rygning, inflammatoriske fødevarer, dysbiose i fordøjelsessystemet, endogene og eksogene toksiner.

Hormonforstyrrende og toksiske stoffer som phthalater, bisphenol-A, cadmium og kviksølv er relateret til PCOS qua deres evne til at:

Tegn på kronisk inflammation kan være:

Det kan du selv gøre:

• Spise en antiinflammatorisk kost rig på bl.a. løg, hvidløg, ingefær og gurkemeje
• Minimer eksponering for miljøtoksiner - særligt rygning
• Sov nok. Søvnunderskud øget dannelsen af inflammatoriske stoffer som fx TNFalfa. Søvnhormonet melatonin dannes i pinealkirtlen, men også i ovarierne og modvirker oxidativt stress i ægcellen og corpus luteum.
• Sørg for optimal fordøjelse
• Zink undertrykker androgener, og støtter ovariefunktionen.
  Tilskud af probiotika og indtagelse af fermenterede fødevarer.
• N-acetyl-cystein (NAC) er kilde til aminosyren cystein, og har vist sig at kunne genoprette regelmæssig ægløsning. NAC fremmer insulinfølsomheden, reducerer inflammation og fremmer afgiftningen.

Indlægget er i samarbejde med naturopath Caroline Fibæk