Symbolet på kærlighed er et hjerte, men kærligheden sidder faktisk ikke i hjertet. Den sidder i hjernen, og videnskaben har ret godt styr på, hvad der sker med kroppen, når vi bliver forelskede. Det handler om hormoner og dele af hjernen, som vi ikke har indflydelse på.

Hjernen har enorm betydning for kærlighedslivet, men ofte er vi ikke særlig bevidste om den rolle, hjernen faktisk spiller. Sex er nødvendigt for at videreføre vores art. Derfor er det ikke underligt, at den aktivitet ligger højt på listen over aktiviteter, din hjerne elsker.

Hed og lidenskabelig sex med din partner øger din hjernes produktion af hormonet oxytocin - også kaldet kærlighedshormonet. Dette hormon får os til at føle tillid til hinanden og knytter os tættere sammen. Desuden styrker det intimiteten – også den, som ikke er seksuelt relateret. På den måde kommer du tættere på din partner rent psykisk, og I får lettere ved at tale sammen og håndtere eventuelle problemer i jeres parforhold.

Et af de forsøg, der påviser, at kærligheden ligger i hjernen, er gennemført af antropolog Helen Fisher fra Rutgers University i USA. Hun gennemførte hjernescanninger af 17 forelskede unge mellem 18 og 26 år, som blev præsenteret for billeder af den udkårne og for bekendte. Når personerne så på deres elskede, fik det hjerneområder til at lyse op, begge i den del af urhjernen, der får os til at dække kroppens mest basale behov, som for eksempel sult, tørst og søvn.

Derudover viser forskning, at sex kan øge den kognitive kapacitet, fx. vores evne til at indoptage, bearbejde og reagere på sanseindtryk. Et studie har endda fundet, at vi forbedrer vores evner for analytisk tænkning ved blot at mindes et tidligere sexuelt samvær.

Kilde: Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society i 2007.